Choose an application

• Reference Manager
• EndNote
• RefWorks (Direct export to RefWorks)

Les bénéfices de l'éducation thérapeutique pour le patient en termes de qualité de vie, de réduction du nombre des complications, de diminution du nombre d'hospitalisations, de meilleure observance des prises médicamenteuses et recommandations hygiéno-diététiques sont évidents. Cet aide-mémoire fait le tour des initiatives et bonnes pratiques mises en œuvre pour favoriser et développer une communication utile et efficace vers les patients. Il aidera les professionnels de la santé à intégrer l'éducation thérapeutique du patient, une réelle démarche d'apprentissage, dans leur pratique des soins.

Patient education.

Choose an application

• Reference Manager
• EndNote
• RefWorks (Direct export to RefWorks)

« Empowerment, pouvoir d'agir, savoir expérientiels, care, participation, éducation thérapeutique, santé communautaire, out-reach ... Tous ces termes font référence à la démocratie en santé, démarche associant les usagers et les acteurs du système de santé dans l'élaboration et la mise en oeuvre de la politique de santé. Vingt ans après la loi du 4 mars 2002, dite « loi Kouchner », qui l'a consacrée, tous les acteurs s'en revendiquent : les usagers des services sanitaires, sociaux et médico-sociaux comme les pouvoirs publics, les dirigeants des services de santé et d'accompagnement comme les professionnels de santé. Quelles sont les sources, lointaines ou immédiates, de ce « miracle » ? Quelles sont les typologies d'action qui s'en prévalent ? Sur ce socle, quelles promesses pouvons-nous encore attendre, demain, pour mieux vivre en santé ? La créativité heureuse autour de la démocratie en santé suscite parfois des approximations ou des confusions qui brouillent la perception d'un domaine qui doit rassurer plutôt qu'inquiéter, même s'il vient interroger des pratiques de soins et d'accompagnement ou de décisions en santé. Ce livre propose ainsi des repères, une « carte » de l'engagement en santé. Pour les responsables publics, parfois peu accoutumés à ces pratiques et soucieux de les connaître ou de les reconnaître. Pour les acteurs des champs sanitaires, sociaux et médico-sociaux (agences, fédérations, professionnels, associations et groupes d'intérêt) voulant s'y repérer et agir eux aussi. Pour les chercheurs et enseignants, car l'engagement en santé fait l'objet de recherches incluant les patients et les personnes concernées. Pour les citoyens qui veulent défendre leurs droits, prendre la parole, agir pour eux-mêmes et pour les autres. » --Page 4 de la couverture.

Patient participation.

Choose an application

• Reference Manager
• EndNote
• RefWorks (Direct export to RefWorks)

Wie ist es möglich geworden, Patient*innen nicht nur als passiv und leidend, sondern auch als eigensinnig und politisch zu verstehen? Helene Gerhards verbindet genealogische und subjektkonstitutionsanalytische Zugänge, mit denen sie die Metamorphosen des Patient*innenseins im Spannungsfeld sozialer, ökonomischer, geschichtswissenschaftlicher und medizinischer Rationalitäten von der »Geburt der Klinik« bis heute nachverfolgt. Sie zeigt, wie sich Krankenversicherungsobjekte, antipsychiatrische Bewegungen und Organisationen im Feld seltener Erkrankungen formiert haben und argumentiert, dass Patient*innen erst zu Kollektiven werden mussten, um politische Zurechenbarkeit und Agentivität zu erlangen.

Patient participation.

Choose an application

• Reference Manager
• EndNote
• RefWorks (Direct export to RefWorks)

Bakgrunn: Studien tar utgangspunkt i resultatet av en brukerundersøkelse om pasient-tilfredshet ved fysioterapipoliklinikken, Avdeling for Fysikalsk Medisin og Rehabilitering, Ullevål universitetssykehus i2003. Resultatet: av denne studien var at pasienter med et ikke-skandinavisk morsmål var signifikant mindre tilfredse med behandlingen enn øvrige pasienter. Hensikten med studien var å undersøke hvilke faktorer som er viktige for å oppnå pasienttilfredshet blant pasienter med et ikke-skandinavisk morsmål. Metode: Materialet besto av pasienter som hadde avsluttet sin behandling for en langvarig muskel-skjelettlidelse. De fleste hadde kommet fra Asia. De hadde ikke brukt tolk. Kvantitative og kvalitative forskningsmetoder samt en metodetriangulering ble benyttet. Tretti pasienter ble inkludert i den anonyme spørreskjemaundersøkelse. To fokusgruppe- intervjuer, ett med kvinner og ett med menn, ble gjennomført. Fenomenografi ble benyttet. Resultat: Det var i store trekk sammenfallende funn i den kvantitaive og kvalitative undersøkelsen. I spørreskjemaundersøkelsen var resultatetat eldre pasienter var mer fornøyde enn yngre. Det var ingen forskjell mellom kjønnene. Mange pasienter var ikke blitt bedre av behandlingen, men mange var likevel fornøyde. Det som betydde mest for tilfredsheten var at informasjonen og kommunikasjon var god, at fysioterapeuten var dyktig og hadde nok tid til pasienten. Lokalene, utstyr, etc hadde mindre betydning. Konklusjon: Resultatet indikerte at i tillegg til bedring av tilstanden var informasjon, kommunikasjon og tilstrekkelig med tid viktige faktorer for tilfredsheten blant disse pasientene. Dette er det viktig å ta hensyn til ved behandling av pasienter med fremmed kultur og språk.

Patient satisfaction.

Choose an application

• Reference Manager
• EndNote
• RefWorks (Direct export to RefWorks)

Formål: Belyse fænomenet sammenhæng i genoptræning i relation til rygsygdom og i relation til strukturreformen. Metode: Undersøgelsen rummer kvalitative gruppeinterviews af patienter og sundhedsprofessionelle og en modificeret fænomenologisk analysemodel. Teorigrundlaget er tre forskellige perspektiveringer; et sundhedsplanlæggende-, et subjekt- og et integrationsperspektiv. Resultater: Sammenhæng i genoptræning er når udgangspunktet for genoptræningen er en klar diagnose, når genoptræningen subjekt orienteres, når ræsonnementer vedrørende ressourcer tænkes ind i genoptræningen og når den faglige kapacitet udnyttes maximalt. Konklusion: En klar diagnose er helt central for sammenhængen både for patienter og terapeuter. Strukturreformen har forandret rammerne og ansvarsfordelingen for genoptræning, men har ikke i sig selv forbedret sammenhængen. Sammenhæng kan relateres til evalueringsmodellen indeholdende struktur, proces og resultat. Background: Cohesiveness in health care activities is a current topic. The Danish structural reform of 2007 intended to create coherence, efficiency and quality in health care and to further the development of Denmark´s democratically run public health care system. Purpose: This study aimed to look more closely at the phenomenon of cohesive rehabilitation in relation to the structural reform, particularly regarding low back pain. Method: The investigation used group interviews with patients and health professionals, and a modified fenomenological model of analyses. Its theory is based on three different perspectives: a health planning perspective, a particular subject perspective and an integration perspective. Results: Cohesive rehabilitation exists when the basis for rehabilitation includes an evident diagnosis, subject orientated, considerations of resources, and completely exploited professional knowledge. Conclusion: An evident diagnose is a crucial aspect of cohesive rehabilitation for both patients and health professionals. Although reform changed the settings and responsibilities of rehabilitation it did not increase cohesiveness. Cohesiveness can be related to the model of evaluation including structure, process and outcome.

Patient satisfaction.