Listing 1 - 10 of 324 | << page >> |
Sort by
|
Choose an application
Choose an application
Otte nordboere mellem 31 og 65 år sætter spørgsmål ved, at Norden hører blandt de rigeste lande i verden. Hvor er lykken i det? Fra Finland beretter genforsker Leena Peltonen-Palotie, at Nordens isolerede befolkninger kan blive fundament for fremtidens niche inden for forebyggelse af sygdom. Fra Åland peger miljøforkæmperen Gunda Åbonde-Wickström på, at Nordens miljøudspil er 25 år gammelt og stadig savner strategi og vision. I Sverige funderer poeten Marcus Birro over Lykkelige Norden med sin sakrale skandinaviske solidaritet. Den danske forfatter Leonora Christina Skov raser over et kvælende, socialt sikkerhedsnet. I Norge kritiserer Benja Stig Fagerland, at nordiske familier desperat forsøger at finde balancen mellem arbejde og privatliv i en højeffektiv hverdag. Den færøske økonom Hermann Oskarsson ser beskrivelser af "den nordiske model" som en vandet omgang ingenting. Forfatteren Andri Snær Magnason på Island spørger, hvilke mål bør man have, når det ser ud, som om de fleste allerede er nået? Og endelig rapporterer erhvervsjournalisten Erik Holmsgaard fra et Grønland, hvor grønlænderne kæmper for selvstændigheden, mens resten af Norden indretter luksusbadeværelser.
Choose an application
Sammanfattning: 20 - 50 % af patienter indlagt på sygehuse er underernæret eller i risiko for underernæring. 40 % af alle indlagte patienter får ikke dækket det daglige behov for energi og protein og der er evidens for, at sundhedsprofessionelles viden om ernæring til småtspisende patienter er begrænset. 2oo2 blev der udviklet et ernæringsscreeningsredskab, der kan vurderer ernæringstilstanden hos alle patienter indlagt på Sygehus Sønderjylland. Det er således muligt at vurdere patientens ernæringstilstanden og iværksætte en forebyggende ernæringsindsats. Dette vil forårsage en bedring i patientens levevilkår og konsekvenser af underernæring mindskes. Studiets teoretiske kontekst indeholder elementer fra et sundhedsfremmende perspektiv, kvalitets- og implementeringsprocesser og postmodernisme. Formål: Udvikling og afprøvning af et redskab, der kan vurdere kvaliteten af den sundhedsprofessionelle ernæringsindsats til de småtspisende patienter. Metode: Der er gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, survey. Resultat: Det ses ikke, at sundhedsprofessionelle under implementeringsprocessen har fået øget faglig viden på ernæringsområdet til de småtspisende patienter. Der er sket en mindre vidensudvikling i forhold til ernæringsscreeningsredskabet. Fortsat er der usikkerhed i de sundhedsfaglige arbejdsrutiner på ernæringsområdet og det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde er nærmest usynligt. Der ses ikke effekt af ernæringsindsatsen til patienten i denne undersøgelse. Konklusion: En implementeringsproces af et ernæringsscreeningsredskab tager mere end et år og det er nødvendigt at fortsætte kvalitets- og forbedringsarbejde på ernæringsområdet.Kvalitetsudviklingsarbejde synliggør et sundhedsfagligt indsatsområde. Ønskes derimod at skabe en forankring af den sundhedsfaglige indsats er udfordringen at anvende redskaber fra systemtænkning og forbedringsarbejde. Når sundhedsprofessionelle får mulighed for at udvikle ejerskab og ansvar for implementeringsprocesse.
Choose an application
Ungdomens Nordiska Råd (UNR) är ett samarbetsorgan för politiskaungdomsförbund i Norden. Det viktigaste evenemanget är den årliga sessionen somarrangeras alltid under dagarna före Nordiska rådets session. Deltagarna representerar de nationella politiska ungdomsförbund samt deras nordiska paraplyorganisationer. De nationella ungdomskommittéerna, Föreningarna Nordens Ungdomsförbund och dess nationella föreningar samt de nationella samiska ungdomsförbunden har observatörsstatus på sessionen.
Choose an application
Denne brosjyren forteller seks historier om hvordan man i Danmark, Finland, Norge og Sverige via den nordiske Hav- og luftgruppen samarbeider om å skaffe seg mer viten om den helseskadelige partikkelforurensningen som hvert år anslås å koste 9.000 for tidlige dødsfall i Norden. Det overordnede målet for arbeidet er å redusere denne partikkelforurensningen. Partikkelforurensningen er et stort og uløst problem man først ble oppmerksom på for ikke så mange år siden. Det dreier seg om den usynlige forurensningen av byluften av ultrafine partikler, som bl.a. kommer fra trafikk og vedovner. Av disse grunner er nettopp partikkelforurensningen et prioritert område i det nordiske miljøhandlingsprogrammet 2005-2008 - og et problem som den fellesnordiske Hav- og luftgruppen med et sterkt engasjement samarbeider for å løse, vitenskapelig og politisk.
Choose an application
Choose an application
The Annual Report of the Nordic Council and the Nordic Council of Ministers.The joint annual report of the Nordic Council and the Nordic Council of Ministers, besides giving an economic overview, paints a good picture of Nordic co-operation throughout the financial year.
Choose an application
Sisältö Geenivarat merkittävä osa uutta Pohjolaa Geenivarat pohjoismaisessa yhteistyössä Norjan omajuuriset luumulajikkeet Maa-artisokan nykytilanne Tanskassa Piparjuuresta taikavoimaa, makua ja terveyttä Islantilainen lanttu Sukusiitosta arvioiva ohjelma EVA Kotieläinten geneettinen monimuotoisuus elintarviketurvan tae ja yhteiskunnan voimavara Vanha rotu uusilla poluilla Linderödinsika Metsäpuiden siemenviljelykset ja monimuotoisuus Metsäpuiden kasvullinen lisäys ja syväjäädytys - geenivarat käyttöön ja talteen Eurooppalainen luonnonvarainen omenapuu.
Choose an application
Ældre udgør en stigende del af befolkningen. En del ældre får funktionsnedsættelser, både på grund af de naturlige aldersforandringer og på grund af kroniske sygdomme, der ofte forstærkes med alderen. Derved øges antallet af mennesker, der får behov for hjælpemidler. Formålet med undersøgelsen var, at kortlægge forbruget af hjælpemidler hos den ældre del af befolkningen i en dansk kommune, med henblik på at undersøge om der var forskel i antal og typer af hjælpemidler hos de yngste og de ældste af befolkningen over 65 år. Data blev indsamlet via registre i kommunen og blev inddelt i aldersgrupper fra 65 - 99 år. Undersøgelsen omfattede i alt 736 personers hjælpemiddeldata. Data blev analyseret og resultatet viste, som forventet, at behovet for hjælpemidler stiger med alderen, men at forbruget ikke stiger lige meget for alle typer af hjælpemidler. Behovet for specielt ganghjælpemidler, bade-/toilethjælpemidler og inkontinenshjælpemidler stiger markant mere end andre typer af hjælpemidler. Endvidere viste undersøgelsen, at der bruges flere personlige hjælpemidler end genbrugshjælpemidler blandt de "unge" gamle, og at det omvendte gælder for de "gamle" ældre. Resultatet kan bruges til at forudsige den økonomiske udgift på hjælpemiddelområdet i de kommende år, samt til at give en indikation af, hvor der kan sættes ind med træningstilbud for at opnå et bedre funktionsniveau i hverdagen og dermed mindre forbrug af hjælpemidler.
Choose an application
Lexicology. Semantics --- Spanish language --- Semantics. --- Semantics
Listing 1 - 10 of 324 | << page >> |
Sort by
|